DØDSBOSKIFTE
Dødsboskifte er en juridisk proces, der finder sted, når en person dør, og deres aktiver og passiver skal fordeles blandt de efterladte. Det er en vigtig del af at sikre en ordentlig afvikling af den afdøde persons ejendom og økonomiske forhold.
Det kan være en kompleks proces, især når der opstår uenigheder blandt arvingerne, eller når boet involverer aktiver som fast ejendom eller værdifulde genstande. I nærværende afsnit vil der blive gennemgået de væsentligste aspekter af dødsboskifte, herunder processen ved et dødsboskifte, som bl.a. omfatter arveret, skatteforhold, og hvordan man kan navigere i processen med passende juridisk rådgivning.
Skifte af et dødsbo sker i henhold til Lov om skifte af dødsboer (Dødsboskifteloven), som gælder for skifte af dødsboer og for skifte af en længstlevende ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle er i live.
Hvad er dødsboskifte?
Dødsboskifte refererer til den proces, hvor den afdødes ejendom (dødsbo) bliver opgjort, og aktiverne bliver fordelt blandt arvingerne. Denne proces reguleres i høj grad af arveloven, som angiver, hvordan arv skal fordeles, og hvilke rettigheder og forpligtelser arvingerne har.
Typer af skifte - Privat skifte - Skifte ved bobestyrer
Skiftet kan finde sted enten som et privat skifte, hvor arvingerne selv håndterer overdragelsen eventuel med bistand fra advokat, eller som et offentligt skifte, hvor skifteretten er direkte involveret, således at skifteretten udpeger en bobestyrer, som skal varetage skiftet af dødsboet og fordele arven mellem arvingerne.
Advokatfirmaet Frændemark kan fra A-Z bistå med gennemførelsen af et privat skifte. Du kan læse lidt mere om privat skifte på Domstolenes hjemmeside.
Skifteretten skal i begge tilfælde afslutte boet på baggrund af en boopgørelse, som enten arvingerne eller bobestyrer en indsender til skifteretten.
Formålet med dette er, at skifteretten kan vurdere om, arven er fordelt korrekt, at alle aktiver mv. er indgået i boet, samt at alle kreditorer er betalt. Skifteretten beregner og opkræver også bo- og tillægsboafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven). Man kan læse mere om lovens afgiftsklasser på Skatteministeriets hjemmeside.
Dødsboets aktiver og passiver
Ud over ejendom og penge kan dødsboet også omfatte værdifulde genstande, aktier, pensionsrettigheder og gæld. Det er afgørende at opgøre både aktiver og passiver, da dette vil påvirke, hvordan boet fordeles.
Processen ved dødsboskifte
Dødsboskifte involverer en række trin, som skal følges for at sikre, at alt forløber korrekt:
-
Anmeldelse af dødsfaldet - Det første skridt er at anmelde dødsfaldet til skifteretten senest tre måneder efter dødsfaldet. Denne anmeldelse er nødvendig for at igangsætte dødsboskifteprocessen. Skifteretten vil typisk automatisk få dette oplyst fra andre myndigheder.
-
Oprettelse af skiftebo - Skifteretten vil oprette et skiftebo, hvor alle efterladte aktiver og passiver bliver registreret. Dette inkluderer en detaljeret liste over ejendom, værdier og gæld.
-
Vurdering af aktiverne - Alle aktiver skal vurderes for at fastlægge deres værdi. En professionel vurdering kan være nødvendig for at sikre, at værdien er korrekt opgjort.
-
Betaling af gæld - Før aktiverne kan fordeles til arvingerne, skal alle gæld og forpligtelser betales. Dette omfatter eventuelle lån, kreditkortgæld og begravelsesomkostninger.
-
Redegørelse - Når alle aktiver og passiver er opgjort, og gælden er betalt, vil der blive udarbejdet en opgørelse, der redegører for, hvordan aktiverne vil blive fordelt blandt arvingerne.
-
Fordeling af aktiver - Endelig vil aktiverne blive delt mellem arvingerne i henhold til testamentet eller arveloven, hvis der ikke forefindes et testamente. Arvingerne skal underskrive fordelingen for at bekræfte deres accept.
Afslutning af dødsboet
Når fordelingen af aktiverne ergennemført, afsluttes dødsboet, og skifteretten vil bekræfte, at alt er blevet behandlet korrekt.
Arverettens betydning
Arverettens rammer har stor betydning for dødsboskifte. I Danmark reguleres arverettigheder af Arveloven, som angiver, hvordan arven skal fordeles i fravær af et testamente. Her er nogle centrale punkter at overveje:
Arv uden testamente
Hvis der ikke eksisterer et testamente, vil arven blive fordelt efter de faste regler i Arveloven. Dette indebærer, at ægtefællen og børnene har fortrinsret til arv, med mindre andet er fastlagt.
Et dødsfald i familien bringer ofte sorg med sig. Familie, som ofte er de nærmeste arvinger, kan desværre engang imellem bærer sorgen over i egentlige konfliker, som ender med tvister om fordelingen af arven, fortolkning af testamenter mv.
Nogle af de mest almindelige tvister inkluderer:
-
Uenighed om testamentets gyldighed - Arvinger kan anfægte et testamente, hvilket kan forsinke skifteprocessen, hvis det kommer til en retssag. Testamenters gyldighed og ugyldighed beskrives nærmere på bl.a. Domstolene hjemmeside.
-
Værdiansættelsen af aktiver - Tvister om værdien af ejendom eller værdifullige genstande kan føre til konflikter. Det kan være nødvendigt med en uvildig vurdering.
-
Børns rettigheder - Uenigheder kan også opstå angående fordelingen af arven, især hvis der er særbørn eller hel- og halvsøskende, der føler sig forfordelt.
Der kan opstå mange flere forskellige ubehagelige konflikter mellem arvingerne, så det anbefales at søge professionel hjælp, hvis der ønskes privat skifte, som typisk er billigere end at anmode skifteretten om, at der udpeges en bobestyrer.
For yderligere rådgivning og assistance kan man kontakte advokat@louiseFrændemark.dk - + 45 22312890 - Advokat Louise Frændemark (L) , som står klar til at hjælpe med juridisk bistand.