ÆGTEFÆLLESKIFTE
HVAD ER ÆGTEFÆLLESKIFTE?
Ægtefælleskifte refererer til den proces, hvor aktiver og passiver deles mellem ægtefæller ved separation eller skilsmisse. Formålet er at etablere en fair og retfærdig fordeling af værdier, som er opnået i løbet af ægteskabet. Delingsformue opstår ikke automatisk ved samliv, selvom I har boet sammen i mange år. Beskrivelsen af ægtefælleskifte i dette afsnit vedrører udelukkende skifte i gyldige ægteskaber i henhold til lov om ægteskabets indgåelse og opløsning (Ægteskabsloven).
Ægtefælleskifte kan enten ske ved, at parterne indgår en frivillig aftale (privat skifte) eller ved at skifteretten udpeger en bobestyrer til at varetage processen med bodelingen. Skifteretten kan også i visse tilfælde bistå ved et privat ægtefælleskifte.
Nedenfor beskrives meget forenklet, hvad et ægtefælleskifte indebærer. Lovgivningen om ægtefælleskifte findes primært i lov om ægtefælleskifte. Du kan også læse mere om skifte af fællesbo på domstolenes hjemmeside.
Bodeling ved skilsmisse
Bodeling involverer opdelingen af fælles aktiver og passiver mellem ægtefællerne, også kaldet fællesbo. I bodelingen skal der tages hensyn til både fællesbo og særeje. Fællesbo er de aktiver og passiver, der er anskaffet i fællesskab under ægteskabet, og som ægtefællerne indførte ind i ægteskabet ved dettes indgåelse (Såfremt der ikke var tale om særeje).
Mens særeje er aktiver, der tilhører en af parterne, som er opnået før eller under ægteskabet. Under bodelingen skal der træffes beslutninger om, hvordan værdierne deles retfærdigt, hvilket kan omfatte vurdering af ejendommens værdi, opsparing, gæld og andre økonomiske forpligtelser.
Særeje og fællesbo
Særeje defineres som aktiver, der ikke deles ved en skilsmisse, medmindre andet er aftalt. Særeje kan være indgået før eller under
ægteskabet, og det kan påvirke bodelingens udfald betydeligt. Hvis en af ægtefællerne har indgået særeje, betyder det, at deres aktiver ikke bliver en del af bodelingen, medmindre der er specificeret andet i aftalen.
Procedure for bodeling
Bodelingsproceduren kan opdeles i flere lidt forenkelede trin:
1. Identificering af aktiver og passiver - Liste over alt, hvad I ejer og skylder.
2. Vurdering af aktiverne - Vurderet ejendomme, biler, investeringer og andre værdifulde aktiver.
3. Beslutning om fordeling - Aftale om fordeling af aktiver.
4. Udfærdigelse af bodelingsaftale - Indgåelse af aftale, der indeholder alle detaljer.
5. Gennemførelse af vilkårene i bodelingsaftalen.
Det kan være en god idé at inddrage juridisk rådgivning ved bodelingen for at sikre, at alle aspekter bliver korrekt håndteret, og at bindende aftaler bliver indgået.
RELEVANTE FOKUSOMRÅDER (forenklet)
Retten til at udtage specifikke aktiver
Retten til udtagelse af specikke aktiver, såsom fast ejendom, men er ofte også genstand for tvister, da der typisk kan være tale om parternes fælles bolig. Hvis der er uenighed om, hvordan aktiverne skal opdeles, kan det være nødvendigt at søge hjælp fra en mediator, som typisk er advokat, eller ved skifteretten, som kan udpege en bobestyrer til at gennemføre bodelingen. En bobestyrer er advokat, som er neutral i bodelingssagen.
Skilsmissesager og tvister
Under en skilsmisse kan der opstå flere tvister, som f.eks. uenighed om bodeling eller forældremyndighed. En erfaren advokat kan hjælpe med at håndtere disse konflikter og sikre, at der findes løsninger, som begge parter kan acceptere. Advokatfirmaet Frændemark har indgående erfaring med at finde gode, solide løsninger, som begge parter kan se sig selv i.
Børnesager i forbindelse med skilsmisse
Når forældre bliver skilt, bliver spørgsmål om forældremyndighed, børnebidrag og samvær altafgørende. Forældremyndighed kan være delt eller fuld, afhængig af forældrenes aftale. Derudover skal der etableres klare aftaler om samvær og økonomiske forpligtelser, hvilket bør drøftes med en juridisk rådgiver for at sikre barnets tarv.
Pensionsretter ved deling
Pensionsordninger betragtes som en del af fællesboet og skal derfor opdeles ved bodeling, ligesom andre aktiver. Det er vigtigt at sikre, at pensioner bliver korrekt opgjort og indregnet i bodelingsaftalen for at undgå uoverensstemmelser senere hen. Oplysninger om pensioner kan findes på pensionsinfo.dk.
Skattemæssige konsekvenser
Bodeling kan have skattemæssige konsekvenser, da overførsel af aktiver kan medføre skat. Det er vigtigt at involvere en skatterådgiver for at sikre, at alle skatteforhold bliver håndteret korrekt, og at der tages højde for eventuelle skattemæssige implikationer af bodelingen. Pensionsordninger betragtes som en del af fællesboet og skal derfor opdeles ved bodeling, ligesom andre aktiver. Det er vigtigt at sikre, at pensioner bliver korrekt opgjort og indregnet i bodelingsaftalen for at undgå uoverensstemmelser senere hen. Oplysninger om pensioner kan findes på pensionsinfo.dk. Spørg eventuelt advokaten, der bistår jer med den frivillige bodelingsaftale, eller bobestyren, som er udpeget af skifteretten.
Praktiske overvejelser før og efter bodeling
Efter bodelingen bør man opdatere sit testamente og andre relevante juridiske dokumenter for at afspejle ændringerne i ens liv. Det er også vigtigt at overveje yderligere juridisk rådgivning for at sikre, at alle juridiske forpligtelser er overholdt og opdateret.
Professionel rådgivning er nøgleordet, når det kommer til ægtefælleskifte og skilsmisse. En kompetent advokat kan sikre, at bodelingsprocessen forløber glat, og at ens juridiske rettigheder bliver beskyttet.
For yderligere rådgivning og assistance kan man kontakte advokat@louisefraendemark.dk - + 45 22312890 - Advokat Louise Frændemark (L), som står klar til at hjælpe med juridisk bistand.